Bluesen og det ældre publikum
Det kunne se ud til, – at tilgangen af nye yngre tilhører til bluesmusikken ikke har været registrerbar , – men mere bygger på en fornemmelse, – mens afgangen af naturlige årsager ser ud til at bliver større i fremtiden. Hvis vi forudsætter rigtigheden af dette udsagn kræver det en målrettet strategi, – rettet mod de yngre generationer.
Bluesen og de unge
I bluesforeningerne og på festivalerne rundt om i Danmark, Sverige og Norge ser vi flere og flere unge, der har fået øje på bluesens kvaliteter. Der har dog ikke her i Danmark været nogen form for registrering eller sikre tal på denne udvikling, – men hvis det faktisk forholder sig sådant kan det forhåbentligt skabe grundlag for, – at bluesen kan overleve som musikform. Derfor bliver det også vigtigt på længere sigt at gøre mere ud af, – at støtte de bands og solister, – der dels udfordre bluesen, – dels er med til at gøre bluesen mere interessant for de yngre generationer. Det kan måske også være nødvendigt at udfordre bluesen med nogle nye stiltræk, som ikke normalt associeres med blues.
Foreningerne skal vi være med til at sikre kvalitet – og hvis talentet og viljen er tilstede hos bands og solister, skal der være lige muligheder for at komme til at spille på foreningerenes scener. Det er vigtigt at give de unge, spirende talenter en direkte adgang til netværket i BluesDanmark, så vi på længere sigt kan skabe en talentmasse fremover.
Hvilken musik lytter vi danskere mest til?
- 76% lytter til Pop
- 53% lytter til Rock
- 32% lytter til klassisk
- 18% lytter til Jazz & Blues
- 34% af kvinderne klassisk musik mod 29% af mændene.
- Mænd foretrækker i højere grad end kvinder musikgenrer som rock, blues, hip hop og elektronisk musik.
- Interessen for klassisk musik og jazz vokser markant med alder og uddannelsesniveau.
- En større andel af personer med en videregående uddannelse hører klassisk musik sammenlignet med personer med kortere uddannelser.
Musikpræferencer køn
Forskning i kønsspecifikke forskelle i forhold til musikpræferencer sammefattes således: De er mest udtalt i de tidligste teenagerår, men forskelle aftager efterfølgende. Tidligere undersøgelser viser at mange drenge foretrækker rockmusik, techno og hiphop og afviser klassisk musik ret markant, mens piger har bredere musikpræfe-rencer med hovedvægt på popmusik. Sagt på en anden måde foretrækker drenge “hårdere”, piger “blødere” musik. I 14-16 års alderen udjævnes disse forskelle imidlertid, og der er ikke tale om markante kønsspecifikke forskelle i voksenalderen.
(Kilde Russel & Gembris)
Bluesfolket
De fleste af dem, der hører blues vælger at gå til koncert i deres hjemkommune eller i den landsdel/region, de bor i.
- 63% af dem, der går til koncert af og til eller ofte, er til koncert i deres egen by eller kommune,
- 65% benytter sig af tilbuddene i den landsdel/region, de bor i.
- 32% tager til andre dele af Danmark for at gå til koncert.
- 10% rejser til udlandet alene for at gå til koncert.
- 15% tager til koncert i udlandet i forbindelse med ferie, forretningsrejse el. lign.
Uddrag fra brugerkort-musik i “Danskernes kulturvaner 2012”
(Red. Epinion og Pluss Leadership for Kulturministeriet)
I borgerkortet (figur 1.1) ses, hvor musikbrugerne værdimæssigt befinder sig i forhold til den gennemsnitlige dansker. Som det fremgår, er musikområdet mangfoldigt, og de forskellige musikgenrer appellerer bredt til borgere i alle de værdimæssige grupperinger.
Af brugerkortet (figur 1.2) fremgår det, hvordan de enkelte musikgenrer positionerer sig i forhold til hinanden.
Pop- og rockmusikken har generelt en bred appel og er værdimæssigt placeret nogenlunde i midten. Pop appellerer dog til personer med mere folkelige værdier, mens rock og blues appellerer til personer med mere moderne værdier.
Ved den moderne pol findes yderligere hip hop, elektronisk musik og jazz. Jazzlytterne har samtidig markant elitære værdier.
Klassisk musik og folkemusik høres af personer med overvejende traditionelle værdier. Lyttere af klassisk musik har markant elitære værdier.
Udvikling over tid
En stadig større andel af danskerne går til koncerter eller musikarrangementer – andelen har således været jævnt stigende siden de første undersøgelser i 1964 og 1975. Næsten halvdelen af befolkningen (45%) har i 2012 været til rytmisk koncert inden for det seneste år – en stigning fra 42% i 2004. 17% af befolkningen har været til klassisk koncert inden for det seneste år mod 14% i 2004.
Festivaler og events
Inden for det seneste år har 19% af danskerne været til musikfestival. Mænd og kvinder bruger festivaler i lige stor udstrækning. Det er særligt borgerne i alderen 15-39 år, som deltager i festivaler – og her særligt de 20-29-årige (45%)
Af kortet fremgår det geografisk i hvilke byer, de mest aktive blues foreninger & -festivaler pågår.
Hvordan ser den typiske danske bluesgæst ud?
Mand/kvinde: Mænd 70%/Kvinder 30%
Alder:40-65 år
Uddannelse: Faglært/mellemuddannelse
Arbejde: Industri/Håndværk/Kontor/Administration
(Dette beror på et skøn uden forskningsmæssigt belæg/JB)
Forskning i musikgenre
Den skotske psykologiprofessor Adrian North fra Heriot-Wat University i Edinburgh har påvist, at der er en sammenhæng mellem musiksmag, menneskers personlighed og temperament.
Din cd-samling kan afsløre, om du er indadvendt, hårdtarbejdende og kreativ. Det viser en ny og omfattende psykologisk undersøgelse af 36.000 musikelskere. Undersøgelsen er lavet af psykologiafdelingen på Heriot Watt University. Her bad man testpersoner fra hele verden om beskrive deres personlighed og derefter rangere 104 stilarter indenfor musik. Det afslørede, at der er en sammenhæng mellem folks personlighedstræk og deres yndlingsmusik.
Musiksmag og personlighedstræk
- Blues: Høj selvtillid, kreativ, udadvendt, mild og har en indre ro.
- Jazz: Høj selvtillid, kreativ, udadvendt og har en indre ro.
- Klassisk musik: Selvtillid, kreativ, indadvendt og har en indre ro.
- Rap: Høj selvtillid og udadvendt.
- Opera: Høj selvtillid, kreativ, mild.
- Country: Hårdtarbejdende og udadvendt
- Reggae: Høj selvtillid, kreativ, ikke hårdtarbejdende, udadvendt, mild og har en indre ro.
- Dance: Kreativ, udadvendt, har ikke en indre ro.
- Indie musik: Lav selvtillid, kreativ, ikke hårdtarbejdende, ikke mild.
- Rock/ Heavy metal: Lav selvtillid, kreativ, ikke hårdtarbejdende, ikke udadvendt, mild og har en indre ro.
- Pop: Høj selvtillid, ikke kreativ, hårdtarbejdende, udadvendt, mild og har ikke en indre rolig.
- Soul: Høj selvtillid, kreativ, udadvendt, mild og har en indre rolig.
Kilde: BBC
Jørn Bjerre/ 10.01.19