Randers City Blues Festival

Blues

  • Forside
  • Nyheder
  • Privatlivspolitik
  • Program 2023
  • Foreningen
    • Presse
    • Presseklip
    • Bestyrelse 2022
    • Årsregnskab 2018
    • Vision
    • Arkiv
  • Blues
    • Om Blues
    • Om Blues Folket
    • Blues genre
    • Blues Historie Video
    • Rythm & Blues
    • I Love Blues Guitar
    • BluesDanmark
  • Blues Competition
    • Danish Music Award/Blues
    • Danish Blues Challenge
    • European Blues Challenge
    • International Blues Challenge
    • The Blues Foundation
    • Blues Radio
    • Blues Blog

Vedtægter

Vedtægter for Randers City Blues Festival

vedtaegter-rcbf-18-11-16

§ 1. Foreningens navn

Randers City Blues

§ 2. Foreningens Stiftere er

  • Leif Bressum (Tante Olga)
  • Christian Borg (Bluesnight)
  • Jørgen Holmegaard (Turbinen) –
  • Jørn Bjerre (t-music/Remisen)

§ 3. Formål

Foreningen Randers City Blues har som sit formål at afholde en årlig festival, hvis formål er at udbrede kendskabet til og fremme interessen for bluesmusik og dens beslægtede genre. Derudover vil festivalen også have fokus på at fremme den lokale bluesscene, – samt fremme samarbejdet med lokale kulturaktører og spillesteder.

§ 4. Medlemmer

  • Som medlem af foreningen kan optages enhver med interesse for foreningens aktiviteter.
  • Medlemskontingent fastsættes af generalforsamlingen.
  • Kontingentperioden følger foreningens regnskabsår.
  • Betalingsmåde og frist for fornyelse af medlemskab fastsættes af bestyrelsen.
  • Møde- og stemmeret på den årlige generalforsamling kræver gyldigt medlemskab.
  • Medlemskab er gyldigt ved rettidig betaling af kontingent og optagelse på medlemslisten,
  • dog senest 1 måned inden udløb af det på generalforsamlingen omhandlede regnskabsår.
  • Medlemskab bortfalder automatisk ved manglende kontingentbetaling inden nævnte frister.
  • Medlemmer, der handler til skade for foreningen og dens omdømme, kan af bestyrelsen
  • ekskluderes fra foreningen.
  • Et ekskluderet medlem kan skriftligt indbringe eksklusionen for førstkommende general-forsamling, dog uden opsættende virkning.

§ 5. Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og afholdes inden udgangen af februar måned i året efter det pågældende regnskabsår.
Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsens mødeleder med mindst 1 måneds varsel og med angivelse af,

Dagsorden der skal mindst indeholde punkterne:

1.Valg af dirigent og referent.
2.Valg af stemmetællere.
3.Godkendelse af årsberetning.
4.Godkendelse af årsregnskab.
5.Forslag fra medlemmer og bestyrelse.
6.Fastsættelse af medlemskontingenter.
7.Valg af bestyrelse.
8. Evt.

  • Generalforsamlingens beslutninger sker med almindeligt flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede.
  • Beslutning om ændring af vedtægter eller om opløsning af foreningen kræver dog jvf. §§ 10 og 11 mindst 2/3 flertal. Dog har foreningens stiftere vetoret vedr. opløsning eller vedtægtsændringer.
  • Afstemning foregår ved håndsoprækning. Der kan ved for eks. personvalg forlanges skriftlig afstemning.
  • Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
  • Der kan ikke træffes beslutninger under pkt. 8.
  • Medlemsforslag til behandling under pkt. 5 skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
  • Skriftligt referat af generalforsamlingen udsendes af bestyrelsen til alle medlemmer.
  • Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller af min. 2/3 af foreningens medlemmer med 1 måneds varsel med angivelse af dagsorden.

§ 6. Bestyrelse

Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer,

Bestyrelsen sammensættes således:

  • 1 person fra det regionale spillested ”Turbinen”.
  • 1 person fra musikforeningen ”Bluesnight”
  • 1 person fra musikforeningen” t-music”
  • 1 person Fra spillestedet ”Tante Olga”
  • 3 personer vælges blandt foreningens medlemmer.
  • Alle vælges på den årlige generalforsamling for 1 år ad gangen.
  • Valgperioden følger foreningens regnskabsår.
  • Genvalg kan finde sted.
  • Generalforsamlingen kan endvidere pege på kvalificerede personer til faste udvalg.
  • Bestyrelsen konstituerer sig med fungerende talsmand, mødeleder og kasserer.
  • Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger et forretningsudvalg.
  • Den siddende bestyrelse kan ved flertalsbeslutning supplere sig selv i valgperioden.
  • Bestyrelsen afholder mindst 4 årlige møder.
  • Møder indkaldes af mødeleder eller talsmand med mindst 8 dages varsel.
  • Bestyrelsens møder refereres skriftligt og udsendes til bestyrelsen senest 8 dage efter mødet.
  • Indsigelser mod referater skal ske inden 8 dage fra udsendelsen.
  • Bestyrelsen holder løbende medlemmerne orienteret om bestyrelsens beslutninger og tiltag.

§ 7. Bestyrelsens Opgaver

Bestyrelsen og forretningsudvalget er i valgperioden ansvarlig for foreningens ledelse og gennemførelsen af foreningens aktiviteter i henhold til formålsparagraffen og generalforsamlingens beslutninger, herunder:

  • at tilvejebringe det økonomiske grundlag for festivalen og årets øvrige virksomhed.
  • at forhandle praktiske og økonomiske vilkår, festivalprogram m.m. med spillesteder.
  • at forestå markedsføring for festivalen og øvrige aktiviteter.
  • at udarbejde årligt regnskab og afrapportering af gennemførte aktiviteter.
  • Bestyrelsen kan delegere opgaver til udvalg, til frivillige, eller til lønnede medarbejdere.

§ 8. Tegning

Foreningen tegnes af fungerende talsmand, samt 2 fra bestyrelsen i fællesskab.

§ 9. Regnskabsperiode

Foreningens regnskabsår følger det første år perioden fra den 22.09.2016 til den 31.08.2017. Herefter fra 1.09.2017 til den 31.08.2018 og så fremdeles.

Regnskabet udarbejdes efter Årsregnskabslovens bestemmelser og de til enhver tid gældende bestemmelser fra offentlige tilskudsmyndigheder..

§ 10. Midler & hæftelse

Foreningens midler tilvejebringes gennem aftaler med sponsorer, ansøgninger til offentlige myndigheder m.fl. samt medlemskontingenter.

  • Foreningens midler kan kun anvendes til aktiviteter i henhold til formålsparagraffen.
  • Foreningen hæfter for sine forpligtelser alene med sin formue.

§ 11. Vedtægtsændringer

Ændring af vedtægter kræver 2/3 flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede medlemmer på generalforsamlingen. Dog har foreningens stiftere vetoret i en 3 årig periode frem til 2019  vedrørende vedtægtsændringer.

§ 12. Opløsning

Beslutning om opløsning af foreningen kan kun ske med 2/3 flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede medlemmer på en til dette formål særligt indkaldt generalforsamling jf. reglerne om indkaldelse af generalforsamling i § 5. Dog har foreningens stiftere vetoret i en 3 årig periode frem til 2019, vedrørende vedtægtsændringer.

Ved foreningens opløsning skal evt. formue efter indstilling af bestyrelsen anvendes til andet kulturelt formål, primært indenfor bluesmusikkens område, subsidiært tilbagebetales til evt. bevillingsydere.

Således vedtaget på stiftende general forsamling den 22.09.16

Vi modtager disse betalingsløsninger:

DIBS - Payments made easy
  • randers-cityblues.dk
  • Underværket - Stemanssgade 9c
  • 8900 Randers C
  • 20767768
  • CVR: 37951285
  • jornbjerre@icloud.com

Copyright © 2023 · Randers City Blues Festival

Copyright © 2023 · Randers Cityblues on Genesis Framework · WordPress · Log in