Om Randers City Blues Festival
Formål:
Randers City Blues Festival har som sit formål at udbrede kendskabet til og fremme interessen for bluesmusik og dens beslægtede genre. Derudover vil festivalen også have fokus på at fremme den lokale bluesscene, – samt fremme samarbejdet med lokale kulturaktører.
Vi har således et ønske om at promovere Randers som en blues festival by i 2 dage, – hvor der vil være fokus på forskellige bluesgenrer, – samt nye unge bands og solister på den danske bluesscene.
Festivalens visioner
Om visionerne for blues festivalen.
Randers City Blues Festival skal folde sig ud i byen og skabe attraktive oplevelser i byrummene og på spillestederne , så borgere, turister og festivalgæster i Randers får en bred vifte af kvalitativ og varieret bluesmusik. – med et nationalt og internationalt perspektiv, – og samtidig sætte Randers by på land- og festivalkortet.
Om samarbejde mellem kulturaktørerne.
Randers City Blues Festival skal være et bud på, hvordan forskellige kulturaktører, herunder det regionale spillested Turbinen, samt byens andre spillesteder og musikforeninger, – kan medvirke til at gøre byen synlig både regionalt og nationalt.
Om samarbejdet med erhvervslivet og andre foreninger.
Randers City Blues Festival skal ses som et projekt, der både kræver rummelighed, fælles virkelyst, en solid indsats i form af et engageret og målrettet samarbejde mellem Randers kommune, Randers Eventsekretariat, Randers City Forening, Visit Randers, Randers Erhvervsråd, Randers handelsråd, Randers restauranter & cafeer, som grundlag for en fælles indsats, – der kan skabe en fælles fortælling om byens virkelyst og iværksætter ånd.
Hvordan ser vi vore visioner:
Som det fremgår af foreningens vision forestiller vi os den 1. weekend i juli måned med blues på gader og stræder, alternative locations (butikker, institutioner, restauranter, biblioteket etc.) på byens spillesteder etc. Tre dage med masser af musik og events. Det mener vi kunne give liv til en meget stille sommerperiode og være en fast tilbagevendende begivenhed til glæde for alle borgere, tursister og festivalgæster i Randers.
Christian Borg – Bluesnight
Jørgen Holmegaard – Turbinen
Leif Bressum – Tante Olga
Jørn Bjerre – t-music