Rythm & Blues

Bluesmusik

Blues er en populærmusik, der opstod i slutningen af 1900-tallet blandt den sorte befolkningsgruppe i USAs sydstater som en blanding af afrikansk og europæisk musiktraditioner. Teksterne handler ofte om de hårde livsbetingelser som sort, om ulykkelig kærlighed; ordet blues kommer af udtrykket »Blue Devils«.

Op til 1900: slavernes sange

• Slaver importeres fra Afrika til USA, primært for at arbejde i bomuldsmarkerne i sydstaterne.
• Arbejdssange (work songs) i marken med afrikanske rødder, for at holde rytmen og modet oppe, ofte som call and response
• Efter den amerikanske borgerkrig blev slaver i princippet frie, men de blev primært i sydstaterne og arbejdede i bomuldsmarkerne og ved jernbanen, og de såkaldte Jim Crow-love tillod stadig raceadskillelse fx i skoler, restauranter og busser.

1900-1920 Countryblues

• Omvandrende bluessangere underholder i juke joints i sydstater som Mississippi.
• Afrikansk sang møder akkorder
• Teksterne handler om det hårde liv, oversvømmelser, at man arbejder på digerne, at man har the blues, kærlighedssange.
• Ofte spillede man slide: med et metalrør så man kunne glide op og ned ad strengene. Ofte brugte man en dobro- guitar, en guitar med en metalkegle under strengene.
• Robert Johnson: Sweet Home Chicago (23/11 1936)/Son House: Levee Camp Blues (ca. 1960)

1920: Jazz og Blues: Klassisk Blues

• Mange sorte vandrede nordpå (i »Den store Migration«) til de større byer for at finde arbejde fx i bilindustrien eller som tjenestefolk og for at komme væk fra fattigdommen, naturkatastrofer og racismen i syden.
• Blues kom til byerne, mødte jazzmusik, der er en blanding af sort musik og europæisk musik med blæsere fra marchorkestre: klarinet, trompet og basuen. Større besætning med klaver, bas, blæsere, banjo/guitar. Natklub-, revy- og bordelmusik.

• Klassisk blues: blues sunget af primært kvindelige vaudevillesangere (revysangere) med klassisk klang.
• Blues blev populærmusik, blandt andet takket være radio og grammofon. Mamie Smith: »Crazy Blues«, 1920, første bluesnummer indspillet af afroamerikaner. Blev et overraskende stort hit, der startede en bølge af bluesindspilninger med blandt andre Bessie Smith, The Empress of the Blues.
• Race records: de store pladeselskaber lavede underselskaber til den sorte musik, fx havde Columbia Okeh. Plademarkedet var temmelig raceopdelt. Hitlister for sort musik.

1930: City-blues, swingjazz

• I 1930’erne kom der fuld blæs på bluesen i jazz-big- bands som fx Count Basies big band. Teksterne var stadig tit om det hårde liv, mens musikken efter- hånden var mere munter og danse- og underhold- ningsorienteret.
• Sangere var ofte store mænd, bluesshoutere, der kunne synge en natklub som Cotton Club op.
• Boogie Woogie-klaver var også på mode

1940: Jump Blues

• Den populære big-bandjazz udviklede sig efter anden verdenskrig til jump-blues, hvor orkesteret (bl. a. af økonomiske årsager) var mindre. Termen Race Records blev erstattet af Rhythm and Blues, blues med dansevenlig rytme.
• Louis Jordan: Caldonia (1945)