Bluesmusik
Blues er en populærmusik, der opstod i slutningen af 1900-tallet blandt den sorte befolkningsgruppe i USAs sydstater som en blanding af afrikansk og europæisk musiktraditioner. Teksterne handler ofte om de hårde livsbetingelser som sort, om ulykkelig kærlighed; ordet blues kommer af udtrykket »Blue Devils«.
Op til 1900: slavernes sange
- Slaver importeres fra Afrika til USA, primært for at arbejde i bomuldsmarkerne i sydstaterne.
- Arbejdssange (work songs) i marken med afrikanske rødder, for at holde rytmen og modet oppe, ofte som call and response
- Efter den amerikanske borgerkrig blev slaver i princippet frie, men de blev primært i sydstaterne og arbejdede i bomuldsmarkerne og ved jernbanen, og de såkaldte Jim Crow-love tillod stadig raceadskillelse fx i skoler, restauranter og busser.
1900-1920 Countryblues
- Omvandrende bluessangere underholder i juke joints i sydstater som Mississippi.
- Afrikansk sang møder akkorder
- Teksterne handler om det hårde liv, oversvømmelser, at man arbejder på digerne, at man har the blues, kærlighedssange.
- Ofte spillede man slide: med et metalrør så man kunne glide op og ned ad strengene. Ofte brugte man en dobro- guitar, en guitar med en metalkegle under strengene.
- Robert Johnson: Sweet Home Chicago (23/11 1936)/Son House: Levee Camp Blues (ca. 1960)
1920: Jazz og Blues: Klassisk Blues
- Mange sorte vandrede nordpå (i »Den store Migration«) til de større byer for at finde arbejde fx i bilindustrien eller som tjenestefolk og for at komme væk fra fattigdommen, naturkatastrofer og racismen i syden.
- Blues kom til byerne, mødte jazzmusik, der er en blanding af sort musik og europæisk musik med blæsere fra marchorkestre: klarinet, trompet og basuen. Større besætning med klaver, bas, blæsere, banjo/guitar. Natklub-, revy- og bordelmusik.
Juke joint i Florida, 1944
- Klassisk blues: blues sunget af primært kvindelige vaudevillesangere (revysangere) med klassisk klang.
- Blues blev populærmusik, blandt andet takket være radio og grammofon. Mamie Smith: »Crazy Blues«, 1920, første bluesnummer indspillet af afroamerikaner. Blev et overraskende stort hit, der startede en bølge af bluesindspilninger med blandt andre Bessie Smith, The Empress of the Blues.
- Race records: de store pladeselskaber lavede underselskaber til den sorte musik, fx havde Columbia Okeh. Plademarkedet var temmelig raceopdelt. Hitlister for sort musik.
1930: City-blues, swingjazz
- I 1930’erne kom der fuld blæs på bluesen i jazz-big- bands som fx Count Basies big band. Teksterne var stadig tit om det hårde liv, mens musikken efter- hånden var mere munter og danse- og underhold- ningsorienteret.
- Sangere var ofte store mænd, bluesshoutere, der kunne synge en natklub som Cotton Club op.
- Boogie Woogie-klaver var også på mode
1940: Jump Blues
- Den populære big-bandjazz udviklede sig efter anden verdenskrig til jump-blues, hvor orkesteret (bl. a. af økonomiske årsager) var mindre. Termen Race Records blev erstattet af Rhythm and Blues, blues med dansevenlig rytme.
- Louis Jordan: Caldonia (1945)
Bessie Smith
Bluesshouter: Jimmy Rushing, 1946